Betingelser

1. Generelt:

Disse salgs- og leveringsbetingelser gælder for alle tilbud, salg og leverancer, med mindre andet er skriftligt aftalt mellem parterne. En kontrakt afgivet af BACHER A/S sælger er først bindende for BACHER A/S, når den er godkendt af BACHER A/S' hovedkontor.

Læs venligst disse betingelser, før du bestiller varer på www.bacher.dk. Ved køb af varer accepterer du samtidig, at være bundet af betingelserne.

Disse betingelser gælder kun for købsaftaler mellem BACHER A/S og forbrugere. Vi har særskilte handelsbetingelser, der gælder udelukkende for firmaer og/eller leveringsaftaler. Hvis du er erhvervsdrivende, som vil foretage indkøb, kan du kontakte os via nedenstående oplysninger.

Tlf: +45 3250 5200
E-mail:
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Ved afgivelse af ordre på www.bacher.dk bekræfter du, at du er mindst 18 år gammel, og at du er bosiddende I Danmark – BACHER A/S leverer ikke til Grønland og Færøerne.

Ligeledes hæfter du for at alle de oplysninger du indtaster i registreringsprocessen er korrekte. Du vil efter afgivet ordre og betaling, modtage en bekræftelses e-mail på dit køb.

BACHER A/S er ikke forpligtet til at acceptere eller godkende alle ordre, uanset hvem der har afgivet disse. Når du foretager køb på www.bacher.dk, og som sidste led af betalingsprocessen, er din bestilling af varerne i din varekurv bindende. Kort tid efter modtager du en Ordrebekræftelse pr. e-mail. Når varen afsendes, vil beløbet blive hævet på din konto.

2. Priser:

Alle priser er i danske kroner og eksklusive moms. BACHER A/S priser fremgår af BACHER A/S til enhver tid gældende prisliste eller af et konkret tilbud, som tillige indeholder information om leveringsomkostninger, der beregnes af BACHER A/S som følge af ændringer i valutakurser, told, skatter, afgifter m.v. vedrørende den aftalte leverance.

Når du foretageret køb på www.bacher.dk, gælder den pris, der er angivet på hjemmesiden. Prisen der er angivet på hjemmesiden er angivet som slutpriser, hvilket betyder at de er inkl. moms og alle andre pristillæg. Vi forbeholder os retten til at korrigere eventuelle fejl, mangler, unøjagtigheder eller udeladelser, og at ændre på, eller justere/opdatere informationerne til enhver tid, også uden forudgående varsel. Skullde det ske, at BACHER A/S har lavet prissætningsfejl på en vare, du har bestilt, vil du selvfølgelig blive underettet af BACHER A/S og vi vil afvente godkendelse fra dig, af den korrigerede pris, inden vi lader handlen går igennem.

3. Betaling:

Betaling skal ske senest den dato fakturaen angiver som sidste rettidige betalingsdag. Som hovedregel skal betaling ske 8 dage netto kontant. Såfremt en sidste rettidige betalingsdag ikke er angivet, skal betaling ske kontant ved levering. BACHER A/S er berettiget til at beregne renter og rykkergebyrer af den til enhver tid forfaldne betaling med 1,2 % pr. måned indtil det forfaldne er betalt, såfremt betaling sker efter forfaldsdag. Købers indbetalinger afskrives først på tilskrevne forfaldne renter og omkostninger. Derefter på gælden.

Køber er ikke berettiget til at modregne eventuelle modkrav på BACHER A/S som ikke er skriftligt anerkendt af BACHER A/S og har ikke ret til at tilbageholde nogen del af købesummen på grund af modfordringer af nogen art. Såfremt levering udskydes på grund af købers forhold af nogen art, er køber forpligtet til at betale til BACHER A/S, som om levering var sket til aftalt tid. BACHER A/S kan ved skriftlig meddelelse fravige dette.

4. Ejendomsforbehold:

BACHER A/S forbeholder sig ejendomsretten til leverede varer indtil hele købesummen inkl. Leveringsomkostninger, samt evt. renter og omkostninger er betalt fuldt ud.

5. Levering:

Levering sker ab lager BACHER A/S adresse. Levering sker for købers regning, med mindre det udtrykkeligt fremgår at leveringsomkostningerne er inkluderet i prisen. Leveringsomkostningerne (fragt, porto, pakning m.v.) fremgår af BACHER A/S til enhver tid gældende prisliste. Leveringstiden er fastsat af BACHER A/S efter BACHER A/S bedste skøn i overensstemmelse med de forhold, der foreligger ved tilbuddets fremsættelse eller aftalens indgåelse.

BACHER A/S kan ikke gøres ansvarlig for forsinkelse af leverancer men vil altid bestræbe sig på rettidig levering. Hvis en vare ikke afhentes inden 7 dage efter fakturadato, forbeholder BACHER A/S sig ret til at opkræve et håndteringsgebyr på kr. 500,- pr. ordre. Alle ordrer under kr. 1.500,- ekskl. moms pålægges et minimumsordregebyr på kr. 150,-. pr. ordre, undtaget er ordre som placeres via BACHER B2B Onlineshop.

6. Bestillingsfejl:

Varer tages generelt ikke retur. I særlige tilfælde kan returnering af varer /annullering af ordrer ske ved forudgående skriftlig aftale, og gælder kun lagervarer i uåbnet original emballage.

Ordre af kundeunikke vare kan ikke annulleres og tages ikke retur. BACHER A/S forbeholder sig ret til ved returnering af varer/annullering af ordrer at foretage et returneringsgebyr på 15 % af fakturaværdien, dog min. kr. 250,-. Varerne krediteres til gældende dagspriser.

7. Produktinformation:

Der tages forbehold for fejl og ændringer i oplysninger i brochurer, hjemmeside og øvrigt salgsmateriale.

Eventuelle fejl og ændringer kan ikke gøres gældende over for BACHER A/S.

8. Produktændringer:

BACHER A/S forbeholder sig ret til uden varsel at ændre produkterne eller dele heraf

Så frem dette sker uden funktionsmæssig ulempe for køber.

9. Immaterielle rettigheder:

Alle varemærker på produkterne er og forbliver de respektive rettighedshaveres ejendom. Kommerciel brug af disse varemærker, kræver forudgående tilladelse fra de respektive rettighedshavere.

11. Mangler og reklamation:

Ved levering skal køber straks foretage en sådan undersøgelse af det solgte som ordentlig forretningsbrug kræver. Hvis køber vil påberåbe sig en mangel, skal køber straks, og senest 48 timer fra modtagelsestidspunktet, give BACHER A/S skriftlig meddelelse herom samt anføre hvori manglen består. Såfremt køber har opdaget eller burde have opdaget manglen og ikke reklamerer som anført, kan køber ikke senere gøre manglen gældende. BACHER A/S kan frit vælge at, afhjælpe mangel eller foretage om-levering.

Forandringer eller indgreb i det købte uden BACHER A/S skriftlige samtykke fritager BACHER A/S for enhver forpligtelse. Såfremt BACHER A/S anmoder derom, skal køber umiddelbart efter reklamationen, for købers regning og risiko returnere den angiveligt mangelfulde varer til BACHER A/S i original emballage. BACHER A/S forbeholder sig retten til, enhver tid kun at modtage den angiveligt defekte del. Såfremt BACHER A/S har påtaget sig at yde service ved en særskilt aftale herom omfatter Serviceforpligtelsen alene de solgte produkter. BACHER A/S forbeholder sig retten til at teste varer, som påstås at være defekte. Hvis BACHER A/S finder varen OK efter test, må det påregnes, at varen sendes retur med en regning for udført arbejde. Først efter test vil BACHER A/S foretage en evt. ombytning / kreditering. Ombytning: Varen ombyttes med tilsvarende vare og antal, som er modtaget retur.

Når du handler på www.bacher.dk, er du selvfølgelig omfattet er 24 månedes reklamationsret i henhold til Dansk lovgivning. Det betyder, hvis varen er defekt, at du enten kan sende denne retur til BACHER A/S og få pengene tilbage. Der vil også – hvis dette ønskes – aftales et afslag i prisen, som kan benyttes ved reparation. Det vil altid være BACHER A/S der vurdere størrelsen af et evt. afslag i prisen. Det er et krav, at manglen ikke er opstået som følge af fejlagtig brug, vask eller anden uhensigtsmæssig adfærd.

Du har ret til, at fortryde dit køb, og dermed også annullere købet på www.bacher.dk uanset årsag. Dette skal dog ske indenfor 14 dage efter købet er fortaget. Alle varer skal selvfølgelig returneres til os i oprindelig stand. Omkostninger til returnering pålægges kunden og BACHER A/S har ingen forpligtelse hertil.

12. Ansvarsbegrænsning:

Et erstatningskrav overfor BACHER A/S kan ikke overstige faktura beløbet for den solgte genstand. BACHER A/S' erstatningsansvar er begrænset til direkte tab og BACHER A/S hæfter ikke for driftstab, avancetab eller andre indirekte tab. BACHER A/S er uden ansvar for forsinkelse eller mangler, der skyldes afhjælpning eller ombytning eller forsøg herpå. BACHER A/S er ansvarsfri såfremt følgende forhold forhindrer opfyldelse af købet eller gør opfyldelsen urimelig byrdefuld. Arbejdskonflikt eller anden omstændighed som parterne ikke er herrer over, såsom brand, krig, mobilisering eller lignende, rekvirering, beslaglæggelse, valutarestriktioner, oprør og uroligheder, mangel på transportmidler, almindelig vareknaphed, restriktioner af drivkraft samt mangler eller forsinkelse af leverancer fra underleverandør, som skyldes nogen af de i dette punkt nævnte omstændigheder eller omstændigheder i øvrigt, der væsentligt har vanskeliggjort BACHER A/S opfyldelse af aftalen. Omstændigheder som nævnt, der var indtruffet inden tilbuddets afgivelse/aftalens indgåelse medfører kun ansvarsfrihed såfremt deres indflydelse på aftalens opfyldelse ikke kunne forudses på dette tidspunkt. Produkterne er designet til almindelig kommerciel brug. Brug af produkterne i kritiske systemer herunder sikkerheds-, nukleare-, militære faciliteter/installationer, forsynings virksomhed, livsbevarende installationer eller til fremstilling af våben er ikke tilladt medmindre der opnås skriftlig tilladelse fra den pågældende producent.

13. Produktansvar:

I det omfang andet ikke følger af dansk rets ufravigelige regler om produktansvar gælder følgende begrænsninger: BACHER A/S er kun ansvarlig for skade forårsaget af en af BACHER A/S leveret vare i det omfang, det kan bevises at skaden skyldes hans fejl eller forsømmelse.

14. Transport af rettigheder og pligter:

BACHER A/S er berettiget til at overdrage samtlige rettigheder og pligter i henhold til aftalen til tredjemand.

15. Fortrolighedspolitik:

BACHER A/S indhenter informationer om vores kunder i de tilfælde, hvor det er relevant for din handel på www.bacher.dk. Vi gemmer og behandler dine oplysninger vedrørende din bestilling på vores hjemmeside for at tilbyde den bedst mulige service. De informationer vi indhenter, vil være fx oplysninger om din tiltale (fru eller hr.), navn, køn, e-mailadresse, postadresse, leveringsadresse (hvis den varierer fra postadressen), telefonnummer, mobiltelefonnummer, faxnummer, betalingsoplysninger, kreditkortoplysninger eller bankkontooplysninger. Derudover vil informationerne kunne bruges til at informere en tredje part. Det vil kun være i forbindelse med levering, da det er nødvendigt at de kender til kundes navn og din adresse (f.eks. til vores kurér eller leveringsfirma).

ER A/S deler ikke dine personlige oplysninger med nogle andre parter uden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS).

16. Tvister:

Enhver tvist mellem BACHER A/S og køber skal afgøres efter dansk ret med Københavns Byret/ Østre Landsret som værneting.