Corporate
Responsibility

Bacher Work Wear er medlem af UN Global Compact og
støtter op om FN’s 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling

Som en virksomhed i vækst, skal vi fungere som et foregangseksempel for etisk og bæredygtig forretningspraksis. Vi har indenfor de sidste to år mere end fordoblet vores ressourcer til området, så vi kan være førende på den bæredygtige dagsorden.

forlæng arbejdstøjets levetid med genbrug

Bacher Work Wear sikrer genbrug af vores kunders kasserede arbejdstøj via vores retursystem, så vi udnytter vores ressourcer bedre, og udsætter behovet for ny miljøbelastende tekstilproduktion. Når tøjet er for slidt til genbrug, er det vores mål, at de udtjente tekstiler omdannes til tråd, der kan indgå i ny tøjproduktion, således at tekstilernes råmaterialer genanvendes.
Læs mere    

produkter med tanke på mennesker & miljø

Vi har adgang til alle miljøcertificerede produkter, som findes på markedet. Vi tilbyder bl.a. miljøvaredeklareret (EPD) arbejdstøj fra Fristads, der dokumenterer tøjets miljøaftryk. Sikkerhedstøj fra Engel, som er lavet af genanvendt polyester. Og arbejdstøj fra Mascot, som er produceret under SA8000-certificerede arbejdsforhold.                Læs mere     

partnerskabER FOR CIRKULÆRE TEKSTILER

Bacher Work Wear er bl.a. med i værdikæde-partnerskabet ReYarn, der tester og udvikler nye løsninger for håndtering af kasserede tekstiler. Sammen med Københavns Kommune, ReValuate, Trasborg, Frelsens Hær og Wolkat, har vi testet et cirkulært system for indsamling, sortering, genbrug og genanvendelse af post-forbruger tekstiler.
Læs mere    

innovation OG forskning

Vi deltager i forskning og innovationsprojekter, der skal fremme den bæredygtige dagsorden. Det gør vi gennem partnerskaber og vidensdeling på tværs af brancher og interessenter. Bl.a. samarbejder vi med VIA University College, KEA og AAU, hvor vi i samspil med DSV, CPH Lufthavn og Rambøll, leverer data og materiale til forskning i cirkulære forretnings-modeller for arbejdstøj.

Bacher Genbrugsbank

– Internt genbrug af arbejdstøj

Ofte kasseres arbejdstøj, selvom det stadig er i god stand, og kan bruges internt i den samme virksomhed af en anden medarbejder.

Med Bacher Genbrugsbank, kan vi sikre, at det kasserede arbejdstøj, som er i god stand, kan komme retur til kunden – vasket, kvalitetstjekket og klargjort til en ny bruger.

Arbejdstøjet indsamles i hos kunden, og afhentes når burene er fyldte. Herefter registreres og opbevares tøjet i Bachers tøjbank, indtil det genbestilles på kundens egen webshop.

 

Kåret som Børsen Bæredygtig Case 2024

Bacher Genbrugsbank er kåret som Børsen Bæredygtig Case 2024 🏅 Sammen med 50 andre udvalgte cases, fremhæves projektet som et foregangseksempel for virksomheders arbejde med bæredygtighed i kategorien: Omstilling til en cirkulær økonomi 🌱

 

PFAS skal udfases

Bacher Work Wear er medlem af ChemSec’s sammenslutning af virksomheder, som ønsker et EU-forbud mod PFAS i de produkter, hvor det kan undværes eller erstattes med sikre alternativer. Gennem ChemSec har vi forpligtet os til at kortlægge og udfase PFAS fra vores kunders sortiment. Dette gør vi gennem dialog og ved at stille krav til vores leverandører, som producerer tøjet.

PFAS er en stor gruppe menneskeskabte kemikalier, som er svære at nedbryde i miljøet og menneskekroppen. Over lang tid kan fluorstofferne ophobe sig i kroppen og udgøre en sundhedsrisiko.

PFAS bruges som imprægnering til at danne en beskyttende barriere på arbejdstøj, så tekstilerne effektivt afviser vand, smuds og kemikalier eller opnår varme- og flammehæmmende egenskaber. Indenfor arbejdsbeklædning er der ofte strenge krav til, at tøjet skal have sikkerhedscertificeringer eller opfylde særlige kvalitetskrav, som i dag kun kan opnås ved brug af PFAS.

Mange typer PFAS er i dag lovlige at benytte (f.eks. C6), mens typerne PFOS og PFOA (C8) er ulovlige. Vi deltager i partnerskaber og netværk med forskere og andre virksomheder fra ChemSec, hvor vi sammen søger at finde sikre alternativer.

Læs mere: https://chemsec.org/pfas/

 

bacher work wear A/S

SOCIALE nøgletal 2023

Antal medarbejdere: 85



Kønsfordeling

50.6% mænd

49.4% kvinder

LEDELSE

Kønsfordeling: 50/50
Gennemsnitsalder: 54.2 år

aldersfordeling

Gennemsnitsalder: 44.4 år

18 – 29 år: 28.24%

30 – 49 år: 18.82%

50 – 65 år: 49.41%

65 + år: 3.53% 

anciEnnitet

Gennemsnit: 6.6 år

Længste ansættelse: 48 år

BESTYRELSEN

Antal medlemmer: 4   

Kønsfordeling: 1 kvinde / 3 mænd

Kønsfordeling blandt medlemmer valgt udenfor ejerkredsen: 50/50  

Gennemsnitsalder: 60.5 år